Friday, April 05, 2013

I netop det lys


Sidder ved min grønne retro-bibliotekslampe
og tænker tunge tanker
den lampe min kære gav mig, efter vi mange gange havde set og snakket om sådan én i Amsterdam
iskolde og forfrosne Amsterdam
som stadig bød på en skøn tur
skønne oplevelser, godt samvær, gode grin, højt humør
gode øloplevelser
godt mad, 1 stjerne, 2 stjerner, bare stille og roligt og hyggeligt
den lampe, vi pludselig så herhjemme
og en uge efter stod den på mit skrivebord
en tanke uden lige
fra den kære, der ikke har mig kær længere
den kære der ikke vil slippe mine tanker
ikke vil slippe mit hjerte
den kære, der ikke vil give mit sind og krop ret meget dagligt fred
den kære, jeg burde gøre alt for, og hvis hverdag jeg burde forsøde
i det lys, skriver jeg dette
i det lys tænker jeg tunge tanker
i det lys drømmer jeg mig tilbage, til fremtiden, til alt andet en at sidde her, i netop det lys