Jeg elskede dig engang

Jeg elskede dig engang af hele mit hjerte, med hele mit sind, med hele min krop.
Du fylder stadig meget, der vil altid være plads i hjertet til dig, som alle andre jeg i mit liv har eller har haft kær.
Men i sindet svinder du væk.
En svag skygge der flagrer i vinden, et vissent blad der hænger løst på grenen, og venter på det forkerte vindstød.
Det vindstød der river dig lys, blæser dig væk, ude af sind, alene i verden, indtil du rammer jorden.
Og pænt svæver videre.

I netop det lys

Sidder ved min grønne retro-bibliotekslampe
og tænker tunge tanker
den lampe min kære gav mig, efter vi mange gange havde set og snakket om sådan én i Amsterdam
iskolde og forfrosne Amsterdam
som stadig bød på en skøn tur
skønne oplevelser, godt samvær, gode grin, højt humør
gode øloplevelser
godt mad, 1 stjerne, 2 stjerner, bare stille og roligt og hyggeligt
den lampe, vi pludselig så herhjemme
og en uge efter stod den på mit skrivebord
en tanke uden lige
fra den kære, der ikke har mig kær længere
den kære der ikke vil slippe mine tanker
ikke vil slippe mit hjerte
den kære, der ikke vil give mit sind og krop ret meget dagligt fred
den kære, jeg burde gøre alt for, og hvis hverdag jeg burde forsøde
i det lys, skriver jeg dette
i det lys tænker jeg tunge tanker
i det lys drømmer jeg mig tilbage, til fremtiden, til alt andet en at sidde her, i netop det lys