Jeg elskede dig engang

Jeg elskede dig engang af hele mit hjerte, med hele mit sind, med hele min krop.
Du fylder stadig meget, der vil altid være plads i hjertet til dig, som alle andre jeg i mit liv har eller har haft kær.
Men i sindet svinder du væk.
En svag skygge der flagrer i vinden, et vissent blad der hænger løst på grenen, og venter på det forkerte vindstød.
Det vindstød der river dig lys, blæser dig væk, ude af sind, alene i verden, indtil du rammer jorden.
Og pænt svæver videre.

Dit billede

Jeg har ikke set dig i levende live i lang tid
End ikke på et nyt billede
Dog er du stadig smukkere end smuk, på det billede jeg ser for mig,
hver dag i mit sind!